Hele semesteret
Dette projekt varede hele semesteret og her skulle vi selv stå for at kontakte rigtige virksomheder, og samarbejde med dem til vores projekt.
August
Kick-off skete på første skoledag, d. 19 august, hvor Rasmus og Marc præsenterede os for opgave-beskrivelsen. Her lød introduktionen således:
De studerende afleverer i teams den/de udarbejdede produktion(er) og én rapport. Den studerende vil arbejde med eksamensprojektet gennem det meste af semesteret. Den mundtlige prøve er individuel og tager afsæt i den/de afleverede produktion(er) og teamets rapport. Den studerende går til mundtlig prøve i det valgfag, den studerende selv har valgt. Alle skriftlige opgaver på uddannelsen skal overholde akademisk metode. Alle projekter skal desuden overholde studieordningen.
Efter kick-off, fandt vi sammen i grupper. Freya Joy, Cecilie Birkholm og jeg havde været sammen til eksamensprojektet på 2. semester, så vi tænkte at forblive sammen til dette projekt også. Vi var dog nødt til at være i gruppe med minimum én mere fra content, eftersom at grupper der er blandede på tværs af valgfag, skal indeholde mindst to gruppemedlemmer fra hvert valgfag. Så vi tilsluttede os Freja og Signe fra content.
Efter vi havde dannet gruppe, aftalte vi hvem der skulle påtage sig diverse roller i gruppen. Freya Joy er gruppeleder, Signe er SCRUM-master og Cecilie har ansvar for at skrive logbog. Derefter brugte vi de første par uger på at udarbejde en projektplan, som indeholder en gruppekontrakt der sikre at vi har forventningsafstemt og alle i gruppen er indforstået med hinandens udfordringer, grænser og tilgange, samt vi alle er enige om, hvordan vi vil håndterer projektet og dynamikken i gruppen. Planen indeholder også vigtige deadlines/datoer undervejs i projektet, en tidsplan over hvad der skal nås i løbet af vores sprints, plus en interessent- og risikoanalyse. I forbindelse med alt dette oprettede vi også et SCRUM-board på trello.com, som vi bruger til at holde styr på opgaver og status af opgaver gennem projektets sprints. Ift. organisering af alle vores dokumenter/filer, oprettede vi en mappe på OneDrive.
Udfordringen kom ret hurtigt da vi så skulle finde klient. Vi havde meget tidligt i semesteret lavet en lang liste over lokale virksomheder vi kunne kontakte, men dog uden held. Freja og jeg havde endda også printet nogle flyers ud, med noget info omkring os og projektet, som vi gik hen og afleverede fysisk til nogle af virksomhederne. Men det hjalp ikke meget til at starte med og det viste sig som noget mere udfordrende for os, at finde en virksomhed vi kunne samarbejde med. Signe, Freya og jeg endte med at gøre en hel eftermiddag ud af lave en liste over virksomheder, plus deres kontaktinformationer, hvorefter vi gennemgik dem alle og prøvede så vidt som muligt at ringe til dem alle sammen. Havde de ikke oplyst telefonnummer, eller blev telefonen ikke taget, så skrev vi en mail til dem og håbede på det bedste. Det var en meget stressende proces her i starten, især oven i undervisningen og praktiksøgning. Til sidst endte vi med at aftale to samtaler; en med Fynbus og en med Cafébiografen, begge to lokale virksomheder her i Odense.
September
Projekt-pitch 1: I uge 36 havde vi første projektpitch, hvor vi skulle ind til Marc og Rasmus og fremlægge om, hvad status var på projektet: hvor langt var vi kommet, hvordan gjorde ift. organisering, projektstyring, SCRUM osv. Vi var nervøse inden projektpitchen, især fordi vi endnu ikke havde fundet klient og før projektpitchen havde vi været til samtale hos Fynbus, hvor vi desværre havde fået afslag. Det forklarede vi så til Marc og Rasmus, hvortil de så mindede os om, at vi skulle huske og nævne til samtalerne, at det arbejde vi lavede var gratis og det eneste vi egentlig krævede af virksomhederne var en smule af deres tid, plus at de ikke behøvede at bruge vores løsning/produkter, efter vi var færdige. Det noterede vi og huskede på til vores næste samtale.
Ugen efter tog vi så hen til Café Biografen, for at have en samtale med deres nye ejer Birgitte. Jeg havde fået kontakt til Birgitte ved først at ringe til Café Biografen, hvor jeg snakkede med den tidligere ejer Susanne, som så gav mig Birgittes mail. Derfor var det også mig, som endte med at stå for at have kontakt til vores klient, i gennem resten af projektet, da jeg i forvejen havde en tråd kørende med Birgitte over mail. Samtalen med Birgitte gik godt, selvom hun virkede usikker i starten, da hun forklarede at hun ikke havde meget tid og give os. Men hun var interesseret i projektet og endte med at sige ja til at være med på det, hvilket var en kæmpe lettelse for os, ikke kun fordi vi var blevet stresset over ikke at have fundet en klient, men også fordi vi oprigtigt var interesseret i at samarbejde med Café Biografen. Vi tænkte at der ville være masser af stof, man kunne tage fat i, ift. at finde en problemformulering og udvikle et godt produkt. De havde som nævnt fået ny ejer, så virksomheden var allerede i gang med at arbejde på noget re-branding, ift. opdatering af website og grafisk materiale. På den måde passede Café Biografen også godt til vores gruppe, da vi jo var blandede på tværs af valgfag.
Nu havde vi endelig fundet klient og kunne gå i gang med vores research-fase. Vi lavede en mappe på OneDrive, som inkluderer alt hvad vi har lavet ift. research, både brugertests, interviews og sekundær research. Eftersom at Freya og jeg er på frontend, beskæftigede vi os mest med Café Biografens website i dette projekt. Så her i starten blev der brugt meget tid på at undersøge deres nuværende website, hvor Freya udarbejdede et interface inventory, for at danne et overblik over de forskellige komponenter som sitet er opbygget af. På den måde kunne vi nemmere danne os et overblik og se om der evt. var noget der burde ændres/optimeres. Derudover formulerede vi også et første udkast til en problemformulering, da vi tænkte at den nok ville ændrer sig i løbet af projektet. Sådan her lød det første udkast til vores problemformulering:
Hvordan kan der skabes en større interesse for Cafebiografens biograf hos unge mellem 18-27 uden at fremmedgøre deres allerede eksisterende kunder?
- Hvem er Café Biografen og hvilken identitet vil de gerne udtrykke?
- Hvordan opdaterer vi hjemmesiden, så den bevarer Café Biografens Brand, men samtidig gøres mere brugervenlig?
- Hvorhenne giver det bedst mening at reklamere for Café Biografen, og hvilket indhold skal der skabes, for at fange målgruppens interesse?
Vi definerede vores målgruppe, som værende unge mellem 18-27, ikke fordi det skulle være noget fast, men mere så vi havde et udgangspunkt. Vi valgte også at målgruppen skulle være unge, da vi havde snakket med Birgitte om, at Café Biografen netop forsøger at tiltrække flere unge. Vi fik dog at vide senere fra Rasmus, at det virkede for specifikt allerede på dette tidspunkt og definerer en aldersgruppe, så vi endte med at ændre det i den endelige version af problemformuleringen.
For at undersøge, hvordan man kunne optimerer og re-designe deres website, var vi først nødt til at teste Café Biografens nuværende site, for at se hvor folk eventuelt hang fast eller havde problemer. Derfor udarbejdede jeg en think aloud concurrent probing test og grunden til valget af testen, var at vi ville fokuserer på at teste brugervenligheden af sitet. Inden vi testede websitet havde vi snakket med Birgitte om, hvem hun mente var målgruppen, hvortil hun svarede at det oftest ikke var en bestemt aldersgruppe, men nærmere en type af person; måske lidt alternativ og nogen som var mere nysgerrig på at se indie-film og ikke nødvendigvis var så interesseret i de store/nye blockbuster-film. Det tog vi med os da vi lavede vores research og målgruppe undersøgelse, men hvor vi stadig udspurgte menge unge mennesker, da vi til dette projekt gerne ville ligge vores fokus på dem. Vi valgte også at fokuserer på unge mennesker der bor på fyn, så derfor testede vi ikke kun unge i Odense, men også i Fyns mindre byer. Grunden til det var, at vi ville undersøge, hvorfor folk ville vælge at tage i Café Biografen, hvis man ikke var fra Odense, da vi lagde mærke til, at folk fra de mindre byer, hvor biograf-miljøet ikke fylder så meget, ofte tager til en af biograferne i Odense når de skal ind og se film.
Oktober
Projektpitch 2: Til anden projektpitch skulle vi igen ind og snakke med Marc og Rasmus, plus vi havde også vores studiegruppe med inde, som er Tanja, Louise, Shirley, Lotte og Simone. Vi startede så med at fremlægge foran dem, hvorefter den anden gruppe skulle fremlægge foran os. Igen var vi meget nervøse, da vi følte os meget bagud i projektet, men pitchen gik stadig godt og jeg synes at vi fik meget god feedback ud af det. Den feedback vi fik hjalp os med at komme mere i gang, specielt ift. rapporten, da vi endnu ikke var gået i gang med den endnu. Det var også godt at se de andre pitche og få en idé om hvor langt de var nået i deres projekt, hvilket nok var det skub vi lige havde brug for.
Efter vi havde brugertestet cafebio.dk, undersøgte vi svarene som vi havde fået, for at se om der var nogle tendenser/mønstre. Nogle af de ting der stod mest ud, som folk havde svært ved ift. navigationen, var at knapperne på forsiden ikke blev brugt, men at de fleste brugte menuen til at navigerer, plus at folk havde svært ved at finde ud af hvor man reserverede bord og mente at kalenderen til at finde dato på film, var for svær at finde. De selvfølgelig flere ting, men det var dem der blev kommenteret mest på.
Derefter gik Freya og jeg i gang med at udvikle en lo-fi wireframe i Figma, baseret på de svar vi havde fået fra brugertestene. Vi udviklede faktisk to forskellige versioner, da vi gerne ville teste hvad folks respons var til en version, hvor menu-baren sad ude i venstre side af skærmen, v. en version hvor menu-baren sad i toppen. Derudover havde Freya også samlet en masse Visual research, hvor hun havde været inde og kigge på nogle andre biografer, cafébiografer og mindre caféer rundt omkring i Danmark. Denne visual research tog vi også meget udgangspunkt i, plus at vi havde fået tilsendt noget grafisk materiale af Birgitte, som vi var velkommen til at bruge i vores projekt, så det skulle vi selvfølgelig også have med i vores overvejelser, i sær senere i projektet, da vores prototyper blev mere hi-fi. Desuden valgte ikke at lave alle sider der skulle være på sitet, både fordi vi ikke regnede med at vi ville have tid til at kode alle sider til den endelige prototype, men også fordi at det ikke var nødvendigt at lave alle sider for at udføre brugertesten. Så af praktiske og tidsmæssige årsager, undgik vi at lave alle sider til websitet.
En anden ting som vi lagde mærke til, at vores testpersoner havde svært ved under brugertesten af cafébio.dk, var selv menu-punkterne. Folk gav generelt meget kritik til, hvordan menu-punkterne var organiseret og navngivet. Det tænkte vi lagde meget godt op til en card-sorting, så derfor besluttede også at udføre sådan en, inden vi færdiggjorde vores lo-fi wireframe. Jeg opsatte et word-dokument, med nogle tabeller, hvor den øverste tabel havde alle de overordnede menupunkter og de andre tabeller havde underpunkterne til de specifikke overpunkter. Dokumentet kunne så blive printet og tabelcellerne kunne klippes ud til små kort. Det blev lavet som en hybrid card-sorting, så testpersonerne havde allerede de præ-definerede kategorier til kortene, mens at de også fik muligheden for at skrive deres egne kategorier og underpunkter ned. Derefter skulle hver testperson sorterer kortene på en måde, som de syntes gav bedst mening.
Efter vi havde tilrettet menu-punkterne ud fra vores testsvar, kunne vi i gang med at brugerteste hver version af vores lo-fi prototype. Her testede vi igen unge personer, som vi vurderede passede godt i vores målgruppe. Ligesom med den tidligere test, kiggede vi svarene i gennem bagefter, for at finde tendenser/mønstre og se hvilke problematikker vi skulle tackle når vi viderudviklede på prototypen. Vi besluttede os for at gå videre med versionen der havde menuen-baren i toppen, da vi skulle begynde på vores mid-fi prototype. Det gjorde vi egentlig af den grund, at vi lagde mærke til under testningen, at den version der havde menu-baren i toppen, virkede til at være mere naturlig for folk at navigerer i. Freya og jeg satte en hel dag af til at sidde og sammensætte vores mid-fi prototype i Figma, hvorefter vi igen brugertestede den på samme vis, som vi havde gjort før.
Besøg hos Café Biografen: Efter vores samtaler med Birgitte, besøgte vi Café Biografen to gange mere, for at få oplevelsen af at spise der og se en film. Birgitte havde givet os nogle fribilletter, som vi så brugte på at tage ind og se We Live In Time.
Ugen efter tog vi så derind igen, for at spise noget frokost og så udnyttede vi også vores besøg på at få lavet noget content. Så vi (primært Cecilie, Signe og Freja) fik taget billeder og vidoer af Caféen og maden som vi bestilte, og derudover fik vi også tilladelse til at filme nogle af de andre kunder som sad derinde. Inden vi tog hjem, uddelte vi også nogle lapper papir til nogle af kunderne, hvor de så skulle vurderer (fra 1-5) i hvor høj grad Café Biografen levede op til de forskellige sanser og områder, som der stod på papiret. Disse data brugte vi så til at lave et såkaldt oplevelsehjul
November
Projektpitch 3: Denne gang skulle vi fremlægge foran 5 andre grupper, omkring hvordan det gik med vores projekt, hvor meget vi havde nået, hvad vi manglede, hvilke slags metoder vi havde brugt og hvordan vi håndterede projektstyring. Da vi selv følte at vi var lidt bagud og havde ret travlt, blev vi overraskede over at pitchen faktisk gik forholdsvist godt. Freya og jeg fremviste den hi-fi prototype, som vi havde færdiggjort inde i Figma mens Signe og Freja viste noget af det content som var blevet produceret. Her fortalte vi også hvordan vi havde gjort brug af daily scrum møder, alle de gange vi havde mødtes både fysisk og online. Derudover viste vi også vores spredsheet frem, som vi havde brugt til at tidsregistrerer, hver gang vi havde arbejdet på projektet. Vi fik for det meste positiv feedback, især på tidsregistreringen. Det eneste kritik var at content-produkterne måske ikke var nok.
Efter projekt-pitchen gik Freya og jeg i gang med kodning af prototypen. Under valgfagsprojektet havde Freya valgt at arbejde med at kalde et Facebook API, som så ville hente data fra Facebook og sætte det ind på websitet. Det tænkte vi passede rigtig godt ind i vores eksamensprojekt, da det bl.a. ville optimerer processen for vores klient, fordi de nu ikke længere behøvede at skrive arrangementer ind på Facebook og så derefter ind på websitet, men i stedet kunne arrangementerne bare skrives ind kun på Facebook, hvorefter de automatisk ville blive opdateret på websitet. Derfor valgte vi at implementerer Freyas kode til vores eksamensprojekt. Vi valgte at kode projektet i Vue, eftersom at vi så det som en god mulighed for at lære frameworket bedre at kende.
Inden vi begyndte med at arbejde på vores vue-projekt, lavede vi et komponent-træ i Figma, for at danne os et overblik over de forskellige komponenter vi skulle have med i projektet. For at sparer på tiden, valgte vi at kode 4 forskellige sider: Forsiden, Kontakt, Arrangementer, samt en dynamisk side der viser info om hvert enkelt arrangement. Derudover var der selvfølgelig flere komponenter, som blev genbrugt på flere sider.
Derefter gik vi i gang med at kode, hvor den del der nok tog allermest tid var kodningen af Header.vue, eftersom at vi oplevede mange problemer med at få den til at fungerer i både Mobil-størrelse og på en større skærm. Det endte med at blive mange timer, hvor vi prøvede at fikse headeren og til sidst fik vi den til at fungerer nogenlunde. Derudover skulle arbejde med API-kald igen, da vi skulle implementerer et Google Maps kort til vores projekt, som endte med at ligge i Map.vue komponenten. Det tog overraskende lidt tid at opsætte, da der allerede ligger rigtig mange gode guides og artikler på nettet og på Google Maps Platform om, hvordan man tilføjer Google Maps til dit kode-projekt. Det viste sig at det noget af man havde forventet ville tage længst tid at fikse, kun tog et par timer og det man havde regnet med at kunne nå på en formiddag, endte med at tage omkring 2 dage at få færdiggjort.
Efter vi havde færdiggjort koden og fået lagt alt vores arbejde på GitHub, hostede vi appen gennem Firebase, da det er en utrolig nem og helt gratis måde at hoste sit projekt på.
Klik her for at se færdig-kodet prototype.
Efter Freya og jeg var færdige med at kode prototypen, gik vi i gang med at opsætte et design system i Figma, for at skabe et bedre overblik over det indhold og de komponenter som vi havde lavet til re-designet og derudover var tanken også, at det kunne blive sendt til vores klient, så det kunne bruges til viderudvikling.
De sidste 2 uger af projektet handlede det hovedsagligt om at få gjort rapporten færdig og klar til at blive afleveret. Med en masse hjælp fra Marc, fik vi også omskrevet vores problemformulering, så den var bedre formuleret og tydeligere opdelt ift. content og frontend. Det her var så det endelige bud på problemformuleringen:
Hvordan kan der skabes en større interesse for Café Biografen hos unge?
- Hvem er Café Biografen og hvilken identitet vil de gerne udtrykke? (budskab)
- Hvordan kan man skabe en bedre forbindelse imellem indholdet på websitet og andre udvalgte kanaler/deres forskellige kanaler
- Hvordan kan websitet opdateres, så der inddrages Café Biografens nye grafiske materiale samt, hvordan kan arbejdsprocessen optimeres for klienten?
Derefter handlede det ellers bare om at klø på og få skrevet rapporten helt færdig. Det var en ret intens sidste uge af projektet, i hvert fald for mig, jeg endte med at bruge lange aftener på at sidde og skrive på rapporten, specifikt skrev jeg meget til Frontend-afsnittet. Desværre endte vi med at have for mange tegn til sidst, hvilket betød at jeg senere var nødt til at bruge noget tid på at forkorte teksterne.
Refleksion
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, det har været så stort og overvældene et projekt. Jeg har også begået den fejl ikke at reflekterer løbende, så den refleksion jeg skriver nu kommer til at afspejle mine tanker og følelser i slutningen af projektet (vitterligt aftenen før vi skal aflevere). Det har været et stort projekt og det har mange gange virkede meget overvældene at holde styr på alting, i sær i starten, hvor vi ikke rigtig kunne finde ud af at holde styr på Scrum-board, eftersom at vi ikke kunne danne os et overblik over alt hvad der skulle laves. Senere hen i projektet blev det dog lidt nemmere at bruge Scrum, fordi der var mindre ting der skulle laves og derfor nemmere at overskue.
Personligt synes jeg at det har været svært at overskue så mange ting på én gang; både projektet, men også undervisning, mindre projekter, studietur, studiemakker på tværs og andre opgaver. Det har også gjort at jeg har følt mig mere stresset på dette semester, fordi hver gang der ikke har været undervisning, små projekter eller andre opgaver, har jeg ikke følt jeg kunne holde ordentligt fri, fordi jeg burde arbejde på projekt. Men selvfølgelig er jeg også med på, at det nok også kommer til at blive sådan når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet, hvis ikke værre, så det her er kun en god ting at jeg lærer det nu.
Jeg synes også det har været svært fordi at jeg har haft frontend undervsining, som til tider har været udfordrende at følge med i og pga. semester-projektet kunne jeg ikke sætte mig mere ind i alle de nye værktøjer som vi lærte at bruge. Så jeg vil indrømme at jeg synes det hele har været udfordrende, men i sidste ende føler jeg virkelig at jeg har lært meget i løbet af dette projekt og udviklet mig rigtig meget, både fagligt men også personligt.
Det har også været rigtig spændene at prøve at arbejde sammen med en rigtig virksomhed, som vi også selv skulle kontakte. Jeg var faktisk rigtig tilfreds med vores klient og kunne ikke have håbet på noget bedre, men ville dog ønske at vi havde haft lidt bedre kommunikation med dem.