06/10/24 – 12/10/24
Vi tog på studietur til Kroatien, Dubrovnik, i en uge, hvor vi skulle ud og opleve byen, besøge University of Dubrovnik samt på virksomhedsbesøg. Derudover havde vi også fået en opgave til turen, som gik ud på, at vi skulle skabe noget indhold (video, podcast, billeder), som fremviste Dubrovnik og kulturen.
Vi fløj fra Kastrup Lufthavn og landede i Kroatien ca. 2 timer senere, hvor vejret var noget mere behageligt end i Danmark. Og så blev vi kørt til vores lejligheder i Dubrovnik. Så gik det meste af ugen med at udforske byen og se hvad de smukke bjerge og sandstenshuse havde og byde på.



Om mandagen tog vi til Lokrum-island, som ligger en lille sejltur fra havnen ved Old-town. Her gik vi en tur rundt på øen, hvor vi så nogle Game of Thrones lokationer, fik lidt at spise og nogle af os badede i Dead sea. Vi fik også taget mange flotte billeder af de mange påfugle, som lever på øen.



Om tirsdagen tog vi på virksomhedsbesøg, hos Audiovisual Centre Dubrovnik, som er en non-profit organisation der arbejder med at undervise børn og unge i forskellige STEM-fag, samt multimedieproduktion. Organisationen er ledet af Zarco Dragojevic, som tidligere har arbejdet med musik og teater-produktion. Her fik vi så en rundvisning i deres forskellige lokaler, hvor Zarco forklarede omkring organisationen og hvad de laver.


Onsdag og torsdag besøgte vi University of Dubrovnik, hvor vi så første dag var henne og se deres Neuro Science Lab, i deres ene afdeling. Her blev vi introduceret til laboratoriet, som var meget småt, men til gengæld havde et meget flot udvalg af teknologisk udstyr, for at teste og måle hvad der brugere reagerer på og hvad der fungerer, når det kommer til marketing. Der var bl.a. både udstyr for udføre eye-tracking tests, samt EEG scanning, som registrerer hjernens impulser.
Den næste dag besøgte vi den afdeling af universitetet, hvor vi fik en præsentation omkring et projekt de havde kørende, der gik ud på at forhindrer misinformation på nettet og sociale medier. Derefter blev vi også vist de lokaler, hvor de studerende producerede podcasts og udsendte deres eget radio-program.

Opgaven
Vi fik også en opgave for, mens vi var afsted, hvor beskrivelsen lød således:
To combine content production, multimedia, and storytelling to create an engaging digital travel guide to Dubrovnik that can be accessed by future tourists or students on similar study trips.
Her kunne man selv vælge hvilken slags produktion man ville lave, men nogle forslag de havde givet os var: podcast, kort video-dokumentar eller socialt medie-opslag.
Freya Joy og jeg besluttede at vi gerne ville være i gruppe sammen, hvor planen var at vi ville producerer en Tik-Tok video, der gjorde brug af en lyd, som trender på Tik-Tok lige nu. Her ville vi så lave vores egen version af trendet, hvor planen var at videoen ville fremvise forskellige områder og attraktioner som vi oplevede på studieturen. Tanken var at videoen så også kunne blive lagt op på den instagram-profil, som bliver lavet til vores studie-makker på tværs. Desværre nåede vi ikke at blive færdig med videoen, af uventede årsager, så vi endte i stedet med at arbejde sammen med Valdemar, om at producerer en podcast-episode, hvor vi snakker omkring studieturen, hvad vi har set og oplevet, samt kulturelle forskelle.
Klik her for at lytte til podcasten
Refleksion
Selvom at det var ærgerligt at kun 9 af os tog med på studieturen, så synes jeg stadig at det var en rigtig vellykket studietur og det at vi kun var så få gjorde også turen lidt mere hyggelig efter min mening. Jeg synes at jeg har fået meget ud af turen, både socialt og fagligt. I de 7 dage vi var afsted, har jeg snakket mere med nogle af mine medstuderende, end jeg har hele 1. og 2. semester. Fordi vi var så få, endte vi sjældent med at splitte os op, men gik ofte samlet i én stor gruppe. Derfor føler jeg nu, at os som har været med på turen, er kommet tættere på hinanden og lært hinanden bedre at kende.
Fagligt synes jeg også at jeg har fået meget ud af turen, både ift. mit studie, men også i den forstand at jeg har lært mere omkring Kroatien/Dubrovnik og de kulturelle forskelle der er mellem Kroatien og Danmark.
Jeg synes især at det var rigtig spændene at se deres neuro-lab på universitetet, eftersom at vi ikke fik en introduktion til det vi har på UCL, dengang vi gik på 2. semester. Så det var fedt at endelig se det udstyr og de værktøjer, som vi har lært om i undervisning, men aldrig nåede at se eller prøve at bruge. Det var også inspirerende at se, fordi det gav mig mere forståelse for neuro-marketing, hvad udstyret gør og hvordan det skal bruges. Det gav mig mere lyst til evt. at gøre brug af neuro-marketing i vores eksamensprojekt. På den anden afdeling blev jeg fascineret af at se deres station, hvor de laver radio og optager podcasts. Det fik mig til at ønske vi havde noget lignende på UCL.
Alt i alt var jeg rigtig glad for at jeg tog med på turen, trods det var lidt bøvlet med alt Erasmus papir-arbejdet der skulle laves inden vi tog afsted, men i sidste ende synes jeg det var det værd. Og jeg synes Dubrovnik er en meget smuk by, så er jeg glad for at have besøgt den.