21/02/24
I dag lærte vi hvordan man bruger Scrum til at få udført og færdiggjort arbejde i teams.
Når man arbejder med Scrum, er der overordnet 3 slags personer involveret: en product owner, en scrum master og resten er developers.
Product owner: Sørger for at det er de rigtige elementer der kommer med i product backlog’en og godkender produkterne i review/test stadiet.
Scrum masteren: Fungerer som en gruppeleder, da det er scrum masterens ansvar at sørge for at alle har de redskaber de skal bruge og holder øje med at alt køre efter plan.
Developers: Hjælper med at bygge produkterne.
Vi blev alle i klassen placeret i 4 forskellige grupper, hvor vi til at starte med skulle udvælge én i gruppen til at være Scrum master. Resten i gruppen skulle så være developers og Karen Malene ville så være Product owner for os alle. Vi fik alle samme opgave, hvor problemformuleringen lød således:

Og derudover fik vi også en liste over alle de produkter som klienten krævede at vi byggede, det vil altså sige vores produkt backlog:

Efter vi havde valgt vores Scrum master, gik vi i gang med at opdele alle de produkter vi skulle lave, efter hvor højt vi prioriterede dem. Så de produkter vi prioriterede højst skrev vi ned på de grønne post-its, dem vi prioriterede næsthøjest på de blå og dem vi prioriterede lavest på de pinke.

Dernæst lavede vi vores sprint-board på et stykke A3 papir. Et sprint-board består af 5 faser og bruges til at holde styr på, hvor langt gruppen er i processen og hvad status er på de enkelte produkter. De frem faser som et sprint-board består af er: product backlog, sprint backlog, in progress, review/test og done.

Product backlog’en er der vi, til at starte med, har alt det vi skal lave. Derefter placerer vi de produkter vi gerne vil nå at blive færdige med i det kommende sprint, i sprint backlog sektionen. Et sprint er ligesom en del af ens projekt, så altså nogle produkter, som man arbejder på i en bestemt periode indtil de er færdige, hvorefter man så går videre til næste sprint. På den måde skal man kun fokuserer på en mindre del af projektet ad gangen. Til denne her øvelse skulle vi lave projektet i 3 sprints, hvor vi havde 10 min. til hver sprint.

Efter vi har placeret de produkter vi vil lave til nuværende sprint, placerer vi løbende de produkter som vi er i gang med at lave, i “in progress” sektionen. Når man så er færdig med produktet/produkterne, sættes det over i “review/test” sektionen, hvor alle gruppemedlemmer samt product owner kigger på produktet og vurderer om det er i orden og klar til at kommer over i “done” sektionen.

Den process gennemgik vi så 3 gange, indtil vi var færdige med hvert sprint og dermed alle produkterne, så hele vores fremtidige kinesiske lego-by var færdigbygget.


Refleksion:
Jeg var ret vild med at vi skulle bygge med lego, det gjorde undervisningen sjovere og nemmere at huske. Det var også rart at vi skulle prøve og bruge Scrum i praksis, frem for kun at lære teorien bag det, og på den måde har vi nu også et grundlag for, hvordan vi skal bruge metoden i modul 4. Jeg synes at den her øvelse var meget lærerig for mig og jeg har dannet mig en bedre forståelse af Scrum, hvad det indebære og hvordan det skal udføres i praksis. En ting som vi i gruppen kunne have gjort bedre, var at diskuterer på forhånd, hvad Scrum masterens rolle egentlig er. Eftersom at det gik ret hurtigt med øvelsen, nåede vi ikke rigtig at blive enige om hvilke ansvar Scrum masteren havde og det skabte en smule forvirring undervejs i processen. Noget vi også kunne have gjort bedre var at planlægge mere grundigt ift. produkterne og hvordan de skulle laves, da vi ofte endte med at komme bagud fordi vi var lidt for overambitiøse i starten og derfor måtte stresse mere i slutningen for at få det hele færdigt. Men i sidste ende nåede vi det hele og havde en hyggelig oplevelse med at bygge vores lego-by.