22/02/24 – 23/02/24
Til denne workshop fik vi repeteret meget af det information som vi lærte til første research workshop på 1. semester og vi blev introduceret til noget ny teori. Derudover startede vi også på en research opgave, så vi fik et forspring til projekt 4.
Det er relevant for os, som multimediedesignere, at vi lære om bruger-research, da vi designer for brugeren og ikke for os selv. Derudover er det vigtigt at vi har noget research til at understøtte de designvalg som vi laver.
Dag 1
Første dag startede vi med at repeterer noget af den teori vi havde lært på 1. semester, hvor vi sammen i tilfældige grupper, skrev forskellige research-begreber ned på nogle post-its.
Derefter satte vi alle vores post-its op på et white-board, hvor de blev sorteret efter om det var primær eller sekundær research, og om det kvantitativt eller kvalitativt.
Primær research er data som man selv indsamler fra bunden af. Det for eksempel være sådan noget som interviews, observationer og spørgeskemaer.
Sekundær research er når man indsamler allerede eksisterende data. Det for eksempel være gennem bøger, artikler eller dokumentarer.
Kvantitativ research betyder at man indsamler store mængder af data, som kan “måles og vejes” så og sige. Hvor imod kvalitativ research handler om at finde ud af “hvorfor?”. Kvalitativt research består som regel af færre data, da man går mere i dybden med det.
Efter vi havde sorterede og snakkede om de forskellige typer research på vores post-its, lavede vi alle en fælles øvelse, hvor én fra klassen blev udvalgt til at interviewe og en anden skulle så være den der blev interviewet.
Personen der skulle interviewes gik ud på gangen og ventede, i mens underviserne og resten af klassen diskuterede hvilke spørgsmål vi skulle stille. Her lød opgaven at vi havde en målgruppe som bestod af unge i aldersgruppen 20-25 år, hvor vi så skulle undersøge hvor mange i vores målgruppe der var eller havde været involveret i velgørenhedaktiviteter.
Efter vi havde fundet frem til alle de spørgsmål som intervieweren skulle stille, blev testpersonen kaldet ind i lokalet igen, så interviewet kunne gå i gang. Det var et kort interview, men selve øvelsen var god at lave, så vi ligesom blev forberedte på at vi selv skulle ud og lave interviews i vores projekt 4 grupper.
Her skulle vi så igen arbejde videre med samme problemformulering:
I skal ved brug af en eller flere kvalitative brugerundersøgelser afdække, hvordan involveres 20-25 årige i velgørenhed.
Undersøgelsesspørgsmål
Hvilke behov skal dækkes for at unge finder velgørenhed er interessant?
Hvad holder unge tilbage?
Hvilken type velgørenhed finder unge interessant?
Til at starte med lavede vi en KWHL, som vi også havde omkring på 1. semester, hvor vi skrev hvad vi allerede vidste, derefter hvad vi gerne ville undersøge og til sidst hvordan vi kunne undersøge det.
Derefter gik vi så i gang med at lave vores script, til en semi-struktureret interview, hvor vi nemlig ville undersøge vores målgruppes involvering med velgørenhed og frivilligt arbejde.
Da vi havde skrevet vores script færdigt gik vi i gang med at interviewe andre fra klassen og på skolen, som var i vores målgruppe, dvs. 20-25 år. Vi nåede i alt at interviewe 5 forskellige personer.
Dag 2
I dag lærte vi om affinity diagramming og skulle senere også bruge det i praksis, med det data som vi havde samlet fra de interviews vi havde lavet dagen før.
Affinity diagramming er en metode der bruges til at organiserer ens data. Metoden går ud på at man opdeler sin data i nogle overordnede kategorier, så man ud fra dem kan analysere, fortolke og finde mønstre i sin data.
Til at starte med kiggede vi vores data igennem, dvs. noterne fra de interviews vi havde lavet, for at finde nogle tendenser i dem. Det var for eksempel sådan noget som: “3 bor i Odense”, eller “2 ud af 5 har ikke været involveret i frivilligt arbejde”. Vi skrev alle tendenserne ned på post-its.
Eftersom at vi ikke havde særlig meget data fra de få interviews vi havde lavet, brugte vi også 30 min. på at samle en masse sekundær research omkring emnet, så vi havde nogle flere tendenser vi kunne skrive ned.
Derefter gik vi i gang med affinity diagramming, hvor vi hang to stykker A3 papir op på væggen og prøvede så at opdele alle vores tendenser, inden vi lavede nogle overordnede kategorier.
Her vi endte vi så med 8 overordnede kategorier, som lød: “Hvem er de?”, “Er de involveret?”, “Hvordan blev de involveret?”, “Hvorfor er de ikke involveret?”, “Kender de nogle organisationer?”, “Hvordan vil de hjælpe?”, “Hvordan får vi flere involveret?”, “Hvorfor vil de gerne være involveret?”.
Til sidst i workshoppen skulle vi skrive nogle user stories, baseret på de her tendenser vi havde fundet og kategoriseret. Vi endte med at lave 3 user stories, og skrev dem alle ned på papir:
Refleksion
Selvom jeg synes at research til tider kan virke meget tørt og uinteressant, så forstår jeg stadig vigtigheden i at lære om det og kunne bruge det i praksis, især som multimediedesigner. Research er ikke min yndlings del af uddannelsen, men derfor synes jeg stadig at jeg fik meget ud af workshoppen og det var godt at få repeteret de fag-begreber og metoder som vi også lærte sidste semester.