Projekt 1: Evaluering og re-design af hjemmeside

02/10/23 – 13/10/23

Til projekt 1 blev vi alle inddelt i grupper af op til 5 personer, hvorefter vi fik 1/2 uge til at lave en prototype til et redesign af en allerede eksisterende hjemmeside (som skulle godkendes af Andrea), samt skrive en klientrapport.

Målene for projektet lød således: 

Målet for dette projekt er, at hver gruppe gennemfører en systematisk og grundig evaluering (gennem en brugertest og relevante metoder) og på grundlag heraf udarbejder en klient-rapport.

  1. Udfør en brugertest på den eksisterende hjemmeside (testplan, test script og brugertest)
  2. Redegør kort og klart for de væsentligste problemer, som analysen af hjemmesiden har afdækket.
  3. Formulerer forslag til, hvordan de højest prioriterede problemer kan løses.
  4. Vis i form af re-designs af landing page og selvvalgt undersider af hjemmesiden, hvordan gruppen vil implementere de anbefalede løsninger.
  5. Udfør en brugertest på jeres løsninger (testplan, test script og brugertest).
  6. Argumenter for jeres konklusioner og løsninger.
  7. Anvend relevante metoder og indsigt baseret på research til at understøtte udviklingsproces og argumentation for løsninger på de fundne problemer.

Den endelige prototype af vores re-design: https://shorturl.at/lDEY9


Processen

Dag 1

Vi startede med at skrive gruppekontrakt, hvorefter vi alle underskrev den. Derefter undersøgte vi forskellige hjemmesider, vi potentielt kunne re-designe og vi blev til sidst enige om at re-designe odense-skakklub.dk

Dag 2

Vi startede med at lave et spørgeskema på google-forms, for at lave en desirability test, da vi gerne ville teste sidens udseende. Vi sendte testen ud til forskellige mennesker fra forskellige målgrupper. Imens vi fik svar fra testen, begyndte vi at lave et moodboard og derefter style tiles, vha. Adobe XD (Vi lavede alt til re-design i Adobe XD). Til sidst indsamlede vi data og svar fra testen, så vi kunne bruge det til vores re-design.

Moodboard
Style tile v1
Style tile v2
Style tile v3

Dag 3

I dag arbejdede vi videre med første style tile og lavede en lo-fi wireframe af vores re-design. Derefter lavede vi vores første prototype, som også var lo-fi, dvs. uden farver eller billeder, vi havde dog tilføjet tekst og nogle få ikoner. Inden vi fortsatte projektet ville vi gerne teste vores første prototype, specifikt ville vi gerne teste navigationen og interaktionen, så vi lavede testplan og testscript til en concurrent think aloud test. Vi forsøgte at finde testpersoner inden for skakklubbens målgruppe (primært seniorer), dog var 2 af testpersonerne ikke i denne målgruppe.

Dag 4

Med resultaterne og den feedback vi havde fået fra vores anden brugertest, arbejdede vi videre med vores re-design. Vi endte dog med at lave en 4. iteration af vores style tile, da vi besluttede os for at ændre mange af vores design elementer. Derefter gik vi i gang med at lave en hi-fi prototype, baseret på 4. style tile og den kritik og feedback vi havde fået fra anden brugertest.

Style tile v4

Dag 5

Vi startede dagen med at lave testplan og testscript til vores tredje og sidste brugertest. Her lavede vi igen en concurrent think aloud, for at teste navigationen på vores hi-fi prototype og undersøge eventuelle fejl og mangler. Med resultaterne fra tredje brugertest, gik vi i gang med at færdiggøre og finpudse vores hi-fi prototype.

Dag 6

Vi brugte hele dagen på at skrive og opsætte vores klientrapport i InDesign, samt få organiseret alle vores filer og dokumenter.

Dag 7

Vi lavede den sidste finpudsning på klientrapporten, hvorefter vi organiserede alle vores filer (alt hvad vi havde brugt og lavede til projektet) og samlede det hele i én zip-fil. Efter vi havde afleveret vores rapport og zip-filen, gik vi i gang med at opsætte vores præsentation, inde på google-slides. 

Dag 8

Vi lavede alle slides færdige og uddelegerede dem til hinanden. Derefter øvede vi præsentationen godt og grundigt. 

Dag 9

Vi præsenterede vores re-design foran Andrea og klassen, samt nogle 3. semester studerende, hvorefter vi fik en masse feedback og konstruktiv kritik. 


Refleksion:

Ift. samværet i gruppen var der ingen store problemer. Vi snakkede alle meget godt sammen fra starten af og jeg oplevede ikke på noget tidspunkt under projektet at der var dårlig stemning i mellem os. Tværtimod synes jeg, at vi måske hyggesnakkede lidt for meget nogle gange, frem for at arbejde, men til gengæld gjorde det også, at der var god dynamik mellem os.

Noget jeg synes vi kunne have gjort bedre under processen var at være mere organiserede og effektive ift. planlægning og dagsorden, samt at uddelegere opgaver til hinanden. På den måde tror jeg også at vi kunne have nået mere på kortere tid. Da det kom til klient-rapporten havde jeg selv (og jeg tror også resten af gruppen) lidt misforstået, hvordan den egentlig skulle skrives og derfor blev vores klient-rapport ikke som sådan rettet til klienten, men lød mere noget i retning af en akademisk rapport.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *